Afdeling Gadbjerg
Her kan på siden kan du læse mere om Labyrinten, afdelingen som ligger i Gadbjerg
Afdeling Gadbjerg er en integreret daginstitution
Vi ligger i et dejligt område med kort afstand til skoven, hallen samt skolen, som vi har et tæt samarbejde med. Vi bakker gerne op om fælles traditioner i lokalsamfundet, sammen med kirke, plejehjem m.m.. Vi har et tæt samarbejde med områdets dagplejere, der kommer på besøg sammen med barnet i overgangen til børnehave.
Labyrinten består af vuggestuegruppen Kløverne og børnehavegruppen Mælkebøtterne.
Kløverne og Mælkebøtterne har fælles indgang og deler garderobe. Grupperne har hver deres grupperum. Derudover rummer huset et kreativt værksted, motorikrum og vores hjemlige køkken.
Vi arbejder med/indretter løbende vores lege-/læringsmiljøer, for at legen får de bedste rammer i vores hverdag.
Vores udeområde har en stor legeplads med bålplads, sandkasse, gynger m.m.. Vi har fokus på, at vores lege-/læringsmiljøer, både skal have plads til store armbevægelser, med vilde lege og små afgrænsede områder til hulebyg m.m..
